Kostpolitik

Skolens kostpolitik

Kostpolitikken på Femmøller Efterskole og Fri Fagskole baserer sig på følgende principper:

Ernæring

Vi spiser groft (groft brød, grov pasta, grove grøntsager mv.)

Vi spiser frisk grønt (årstidens grøntsager – leveret tre gange om ugen)

Vi spiser varieret (alle måltider varieres i indhold) 

Vi anvender lødige råvarer og min. brug af halv- eller helfabrikata

Vi laver mad for alle sanser (smag, lugt og syn osv.)

Vi holder anvendelsen af tilsat sukker på et minimum

Vi er bevidste om ressourcer (i tilberedning og genanvendelse mv.)

Vi spiser seks måltider om dagen – tre hovedmåltider og tre mellemmåltider (af hensyn til at opnå stabilt blodsukker)

Vi serverer den varme mad til middag og den kolde til aften

Vi slukker tørsten i vand

Grundet det høje indhold af sukker og koffein vil vi gerne frabede os, at du indtager energidrik på skolen. Fundne energidrikke vil blive konfiskeret, og du kan få den igen, når du skal hjem.

Oplysning

Oplysning:

Du deltager i alle arbejdsprocesser i køkkenet

Du får viden om kost og ernæring

Du får viden om hygiejne

Du får gode erfaringer med sund kost og deraf gode kostvaner

Du deltager med ønsker og forslag til menuen

Dannelse

Dannelse:

Vi lægger vægt på måltidsfællesskabet. De tre hovedmåltider er obligatoriske. De indtages i kontaktgrupper og har dermed en lighed med måltidet. Målet er at sikre ro og tryghed omkring måltidet. De tre mellemmåltider er frivillige.

Vi lægger vægt på bordskik og respekten for maden og fællesskabet. ”værsgo” og ”velbekomme” er rammen om måltidet. Man sidder ved sit bord og deltager i hele måltidet.

Mobiltelefon skal ikke være fremme under måltidet.

Elever må ikke sidde med høretelefoner i ørerne under måltidet.