Om friluftsliv

Vil du udfolde dig i naturen og lære at bruge den? Så har vi den rigtige linje til dig. E-MTB, kajak, klatring og bushcraft. Skitur til Norge. Mols Bjerge som baghave.

Læs mere

E-MTB - Spænd hjelmen og se naturen fra cykelsadlen. Glid lydløst og hurtigt ned ad bakkerne, gennem skovene og ned til strandene. At køre mountainbike handler om teknik og sisu – vilje, udholdenhed og evnen til at tænke klart i pressede situationer. Her på skolen stiller vi vores el mountainbikes til rådighed, så du kan give den gas i Nationalpark Mols Bjerge med tekniske, snoede og udfordrende ruter.

Kajak – Der er så mange ting man kan, når der er vand. At slippe strandbreddens trygge bånd og danse mod horisonten over de mørkeblå bølger er en af de største glæder, der findes. Når man er nået gennem skoven på sin mountainbike, kan man sætte sig i kajakken. Kajakken er en nem måde at udforske kystområder på og en god måde at færdes til havs. Havet giver håb, som søvn giver drømme.

Træklatring – Nogle gange kan det være svært at se skoven for bare træer, men hvis man kommer op i højden, kan man danne sig et overblik. På friluftslinjen lærer du at klatre højt op i træer, hvordan man sikrer sig, og ikke mindst hvordan man kommer ned igen. Det foregår selvfølgelig med klatresele og klatrereb, så man ikke falder ned og slår sig.

Bushcraft – Vil du med en tur i skoven? Efter en dags roning er det tid at slå lejr, tænde bål, lave mad og gå til køjs.

Friluftsliv på Femmøller Efterskole arbejder ud fra et nordisk friluftslivssyn, hvor vi arbejder med naturen, og bruger den til vores fordele. Vi udforsker naturbrug, og lærer hvordan vi kan drage nytte af naturen - både praktisk og teoretisk.

Skitur - Hvorfor gå og gå når vi kan spænde ski på og suse ned ad fjeldet? Friluftsholdet tager afsted på ski en uge før resten af skolen joiner os. Vi vælger et skiområde som byder på skiløb i alle sværhedsgrader - lige fra den kulsorte pister til de venlige grønne og blå løjper der kan klares af de fleste uanset niveau. Så har du aldrig stået på ski før - så lærer du det på skituren.

🌲For alle niveauer

Friluftsliv tilpasses dit niveau – alle får udfordringer og succesoplevelser. Du lærer praktiske færdigheder, overlevelsesteknikker og teamwork.

🤝Sammen med Vandsport

Ca. hver 4. uge slår Friluftsliv sig sammen med Vandsport-linjen til fælles aktiviteter.

Årets gang

EfterårBushcraft og E-MTB i Mols Bjerge
VinterSkitur 2 uger
ForårKajak, klatring og ture i naturen

Hvem er det for?

9. klasse Med FP9-prøver
10. klasse Prøvefri & projektorienteret